23. sep. 2025 - 19:57

Trump har ikke klarhed over droneaktivitet ved lufthavn i Danmark




USA’s præsident, Donald Trump, siger tirsdag, at han ikke ved, præcis hvad der er sket i Danmark.

Det skriver Reuters.

Trump opfordrer desuden Nato-landene til at skyde russiske luftfartøjer ned, hvis de krænker Natos luftrum.

Adspurgt om, hvorvidt USA vil støtte en sådan nedskydning, svarer Trump ifølge nyhedsbureauet, at det kommer an på omstændighederne.

Kommentarerne fra Trump kom, da han foran pressen mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i forbindelse med Natos generalforsamling i New York.

Her kaldte Trump Zelenskyj for en “modig mand”, skriver den amerikanske avis The New York Times.

– Vi har stor respekt for den kamp, som Ukraine kæmper, sagde Trump og tilføjede:

– Det er faktisk ret fantastisk.