Den danske golfspiller Jacob Skov Olesen endte søndag som delt nummer tre ved DP World Tour-turneringen Nexo Championship i Skotland.
Danskeren indledte søndagens fjerde og sidste runde på en delt femteplads, men spillede sig op i stillingen.
Jacob Skov Olesen kunne endda have snuppet andenpladsen, men han sluttede turneringen af med en bogey på både 17. og 18. hul.
Samlet endte han tre slag under par efter søndagens runde i par. Engelske Joe Dean var samlet set et slag bedre end Jacob Skov Olesen.
Sejren var der ingen tvivl om. Skotten Grant Forrest vandt turneringen ganske suverænt med samlet otte slag under par.
Han var så langt foran konkurrenterne inden sidste hul, at end ikke en dobbeltbogey på 18. hul kunne bringe sejren i fare. Sejren indbringer ham små tre millioner kroner.