10. jul. 2025 - 16:46

Selskabet bag Nutella opkøber cornflakesproducent for milliarder




Den italienske chokoladeproducent Ferrero Group vil opkøbe selskabet WK Kellogg, der står bag flere populære morgenmadsprodukter.

Købsaftalen er værdisat til 3,1 milliard dollar – eller knap 20 milliarder danske kroner.

Det svarer til 23 dollar – 147 kroner – per Kellogg-aktie.

Det skriver Ferrero Group i en pressemeddelelse.

Nyheden har sendt Kellogg-aktien i vejret. Efter en times handel er aktien steget mere end 30 procent.

WK Kellogg står blandt andet bag morgenmadsprodukter som Cornflakes, Coco Pops og Rice Krispies.

Opkøbet er en del af Ferreros strategi om at udvide sin portefølje i Nordamerika.

Som navnet antyder, står Ferrero Group bag chokoladen Ferrero Rocher, men brands som Nutella og Kinder hører også under selskabet.