01. jul. 2025 - 5:47

22-årig mand på motorcykel mister livet i soloulykke




En 22-årig mand på en motorcykel blev mandag aften dræbt i en soloulykke i den midtjyske by Bjerringbro.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag i et opslag på det sociale medie X.

Ulykken skete, da manden kørte af vejen i en kurve på Brogade i Bjerringbro og ramte flere træer, oplyser politiet. Manden blev dræbt på stedet.

En bilinspektør undersøger omstændighederne omkring ulykken.

De pårørende er underrettet.