05. jun. 2025 - 12:46

Danmark deltager i Nato-øvelse med fregat og minerydningsdroner




Danmark skal sammen med 15 andre nationer træne og operere sammen til søs, til lands og i luften torsdag, når den årlige Nato-øvelse i Østersøen med navnet “Baltorps” går i gang.

Her deltager Danmark med fregatten “Absalon”, som har en Seahawk-helikopter om bord, en stab fra søværnet, stabsofficerer fra den danske minerydningsstyrke og to minerydningsdroner.

Det skriver Forsvarsministeriet i en nyhed på sin hjemmeside.

9000 soldater og besætningsmedlemmer, 50 krigsskibe, 25 fly fra 16 nationer skal træne sammen i øvelsen, som af Rusland betragtes som forberedelser på en potentiel militær konflikt med landet.

Sådan lød det onsdag fra viceudenrigsminister i Rusland Aleksandr Grusjko til det russiske nyhedsbureau Tass i en udtalelse.

Ifølge Forsvaret har øvelsen til formål at “træne og øve Nato-enheders evne til at udføre integrerede sømilitære operationer sammen”, lyder det på hjemmesiden.