22. maj. 2025 - 22:46

Danmark slår sensationelt Canada og er i VM-semifinalen




Det danske ishockeylandshold skal for første gang spille om medaljer ved et VM.

Det er det sensationelle faktum efter et vanvittigt drama i Boxen i Herning, hvor Canadas verdensstjerner blev slået 2-1 under øredøvende jubel.

Nikolaj Ehlers og Nick Olesen sørgede med to sene mål for det danske landsholds største resultat nogensinde. Det sender holdet videre til Stockholm og semifinalerne på lørdag.