02. feb. 2023 - 10:26

TRÆ VÆLTEDE NED OVER 45-ÅRIG MAND: NU ER HAN DØD!




En 45-årig mand overlevede ikke, at han fredag fik et træ ned over sig og blev klemt fast. Det skete i forbindelse med, at han var ved at fælde træer.

Både politi, brandvæsen og ambulance kom til stede, efter at manden havde fået træet ned over sig fredag eftermiddag. Han blev fløjet med læge-helikopter til Rigshospitalet i København i kritisk tilstand. Siden har han været i behandling, men onsdag døde han af sine kvæstelser.

LÆS OGSÅ: Ulykke ved træfældning: Mand klemt fast under træ

Midt- og Vestsjællands Politi skriver i deres døgnrapport:

“Kl. 20.40 fik politiet oplysninger fra Rigshospitalet om, at en 45-årig mand fra Store-Fuglede var afgået ved døden efter et ulykkestilfælde. De pårørende er underrettet.

Den 45-årige var kommet alvorligt til skade i forbindelse med en træfældning i Store-Fuglede om eftermiddagen fredag den 27. januar 2023, da han kom i klemme under det fældede træ. Efter frigørelse fra træet blev han i kritisk tilstand fløjet i en lægehelikopter til Rigshospitalet, hvor han siden har været indlagt til livreddende behandling.”