02. feb. 2023 - 10:17

RØG PÅ SKOLE: LÆRERE OG ELEVER EVAKUEREDE




Elever og lærere på Skolen ved Søerne på Niels Ebbesens Vej på Frederiksberg blev torsdag formiddag evakuerede, da brandalarmen gik i gang.

Det viste sig dog ikke at være brand – men røgudvikling.

Københavns Politi skrev i første omgang på Twitter:

about:blank

“Der er udbrudt brand i tagetagen i en bygning på Skolen ved Søerne. Skolen er derfor ved at blive evakueret, og vi er til stede for at hjælpe.”

Senere lød det:

“Det viser sig, at der er tale om kraftig røgudvikling på skolen og ikke en brand. Ingen skade på bygningen og ingen tilskadekomne. Vi er til stede lidt endnu.”

Vodroffsvej er spærret ved skolen.