01. feb. 2023 - 12:01

Knivdræbt 27-årig: Ringede selv 112 efter stik i hjertet

Fra gerningsstedet den 12. november 2021.


En 23-årig mand er onsdag blevet dømt skyldig i at have dræbt en 27-årig mand på vej hjem fra en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Et enigt nævningeting ved Retten i Aalborg har onsdag formiddag fundet det bevist, at en 23-årig mand med fuldt overlæg stak en kniv i hjertet på en 27-årig mand og dermed slog ham ihjel.

Samtidig blev en 24-årig kammerat til den nu drabsdømte kendt skyldig i grov vold ved at have sparket den nu afdøde 27-årig i hovedet, efter han var blevet stukket i hjertet.

about:blank

Ifølge retten kunne det ikke bevises, at den 24-årig vidste, at hans kammerat havde en kniv, og at den blev brugt under drabet, og derfor blev han frifundet for drab.

Det skriver Nordjyske.

SE OGSÅ: POLITIET MED OPDATERING EFTER MOR OG TO BØRN BLEV FUNDET DØDE

27-årig ringede selv til alarmcentralen

Drabet skete Ved Straden i Aalborg omkring klokken 04.30 natten til den 12. november.

Før drabet havde den nu afdøde 27-årig været involveret i en slåskamp med en af de dømte på diskotek Zwei Grosse Bier Bar.

Det var af denne årsag, at de dømte fulgte efter den 27-årige på vej hjem for at konfrontere ham.

På en parkeringsplads ved Ved Stranden blev den 27-årige overfaldet af de to dømte plus en tredje mand, hvis sag endnu ikke er afgjort, oplyser Nordjyske.

Slåskampen endte her med, at den 23-årige trak en kniv og stak den 27-årige flere gange – et af stikkende ramte den 27-årige i hjertet.

Han ringede efterfølgende selv til alarmcentralen, men var nødt til at give telefonen videre til et vidne, hvorefter han mistede bevidstheden og fik hjertestop.

Det lykkedes 23 minutter senere læger på Aalborg Universitetshospital at genoplive den 27-årige mand. Han endte dog alligevel med at blive erklæret død seks dage senere.

Nægter drab

Den nu 23-årige drabsdømte har under hele sagen nægtet drab, men han erkender, at det var ham, der stak den 27-årige med kniven.

Overvågningskameraerne fangede slåskampen og knivstikkeriet på parkeringspladsen Ved Stranden, og det var dem, der afslørede, at den 24-årige kammerat sparkede den afdøde 27-årig i hovedet, efter han var blev stukket med en kniv i hjertet.

Strafudmålingen til den 23-årige og den 24-årige er endnu ikke afsagt. Den bliver kendt senere onsdag.