Popsangeren Christopher delte tirsdag flere billeder og en video på det sociale medie Instagram i forbindelse med sin 31 års fødselsdag – det fortryder han nok nu.
Sangeren er nemlig landet i en stor shitstorm, da flere anklager ham for dyremishandling.
I forbindelse med fejringen af sin fødselsdag var sangeren rejst sydpå med sin kæreste og datter. I den kritiserede video ser man sangeren sammen med en lokal mand, der spillede fløjte for to kobraslanger, mens en fastlænket abe løb rundt og dansede omkring dem.
Det er blandt andre ikke faldet i god jord hos flere af sangerens følger:
“Det må være skønt at bruge sin fødselsdag på at støtte dyremishandling.”
“Hvordan kan I vise jeres barn, at den her form for mishandling er okay? Håber, du følte dig fornøjet på dyrenes bekostning. Glemte I hjernen og hjertet i Danmark?,” skriver en anden med henvisning til sangerens hustru, Cecilie Haugaard, og deres datter.
“Dét der, det fatter jeg simpelthen nul af. At du ikke et eneste sekund reflekterer over, hvad det er, du står og laver, da du filmer den abe og de slager, er mig helt uforståeligt. Hvor er det bare MEGA øv og sindssygt tamt. Kom nu ind i kampen,” skriver en tredje.
Dyreorganisation melder sig ind i debatten
Dyreorganisationen World Animal Protection Danmark (WAPD), der “arbejder for en verden, hvor dyrevelfærd respekteres, og dyremishandling stopper” har blandet sig i debatten.
De skriver blandt andet følgende:
“Det er desværre ikke en hyggelig oplevelse for dyrene at blive vist frem for turister. Det kan være enormt svært som turist at gennemskue de mange oplevelser, man kan have med dyr. Hvornår er det okay for dyrene, og hvornår er det ikke. Men en tommelfingerregel er, at hvis man kan røre, ride, bade eller tage selfies med vilde dyr – er der tale om mishandling,« skriver WAPD.
Christopher har valgt at slette videoen fra sin Instagram efter den massive kritik.
ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER