Selv om en fredsaftale i Ukraine ikke er nært forestående, skal Europa forberede sig på at bidrage til en sikringsstyrke, når freden på et tidspunkt kommer.
Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forud for et møde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles for koalitionen af villige lande, der støtter Ukraine.
Her er forsvarsministre fra omkring 30 lande – inklusive Danmark – samlet. Men det stærkeste land i Nato mangler: USA.
– Det er et signal om, at vi fra europæisk side bliver nødt til at gøre mere. Både ved at investere mere i europæisk forsvar, men også påtage os et større sikkerhedspolitisk ansvar.
– Det er den nye virkelighed, vi skal vænne os til, siger Troels Lund Poulsen.
Han mener, at Frankrig og Storbritannien har vist lederskab ved at samle koalitionen af lande bag Ukraine og indlede forsøget på at afdække de forskellige scenarier, som åbner for europæiske styrker i Ukraine for at beskytte en fredsaftale.
– Noget af det, vi skal tale om i dag, er selvfølgelig også, hvor mange lande der så er villige til at bidrage, i tilfælde af at det kommer dertil, siger Troels Lund Poulsen.
Danmark har allerede meldt sig klar til eventuelt at sende styrker afsted. I marts måned fik regeringen bred opbakning til det fra partierne i Folketinget.
Den konkrete beslutning må dog vente, til en fredsaftale er i stand. Den skal blandt andet afklare, hvordan fredsaftalen skal sikres.
Eller sagt mere direkte: Om Rusland går med på at lade styrker fra Nato-lande være til stede i Ukraine som del af en fredsaftale.
Efter de første optimistiske meldinger fra USA’s præsident ser de amerikanskledede fredsforhandlinger ud til at stå i stampe. Ukraine og Rusland beskylder lige nu gensidigt hinanden for at fortsætte angrebene.
– Det er en situation, hvor freden ikke ser ud til at komme hverken i dag eller i morgen. Men der er tegn på en begyndende proces mod en potentiel fred.
– Signalet fra Danmark og Europa skal være, at vi har været med Ukraine hele vejen, og det vil vi også være fortsat, siger Troels Lund Poulsen.
Ifølge EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, er det op til medlemslandene at præsentere detaljer for, hvilke styrker landene ville være villige til at sende afsted.
Hun understreger derudover, at det endnu er uvist, hvilken slags mission det ville være fra Natos side.
– Er det en overvågende mission, er det en afskrækkende mission, er det en fredsbevarende mission? Der er forskellige muligheder, og landene har forskellige holdninger til det, siger hun.
Derudover understreger hun, at koalitionen af villige lande også er i USA’s interesse.
– Det, der sker i Ukraine, og hvordan krigen ender, kan også påvirke andre sikkerhedsmæssige områder såsom Asien og Stillehavsområdet, siger Kallas.