Coop har tirsdag meldt ud, at man lukker kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Alle butikkerne bliver nu samlet under nyt navn.
Dagligvarerkoncernen Coop oplyser tirsdag i en pressemeddelelse, at der sker en større omlægning i virksomheden, som blandt andet medfører, at 600 medarbejdere mistet jobbet.
Samtidig bliver kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma samlet i en ny stor kæde, der vil blive kaldt ‘Coop’.
Ændringen foretager koncernen for at skære til i et hård trængt marked. De første butikker i den nye kæde vil åbne efter sommerferien i år.
‘Med den nye struktur går Coop fra at have haft otte kæder til at have tre. Indtil sidste år havde man: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD. Fremover altså: Coop/Coop.dk, 365discount og Brugsen,’ oplyser Coop i Pressemeddelelsen.
”Vi står midt i en tid, som vi aldrig har oplevet før i hverken branchen eller Coop. Efter at have leveret rekord-resultat i 2020 og rekord-omsætning i 2021 har vi set en ekstrem ændring i kundernes indkøb det seneste år, hvor de flytter mere indkøb over i discount, og generelt køber færre og billigere varer. Samtidig er vi ramt af prisforhøjelser fra leverandører, som vi langt fra, har fået hjem i vores priser til kunderne. Sammen med eksplosive stigninger i energiomkostningerne, har det medført et meget stor fald i indtjeningen, og vi forventer det dårligste resultat i Coops historie, et underskud på et stort, trecifret millionbeløb.
Men vi vil komme stærkere ud og grundlæggende forbedre vores langsigtede konkurrenceevne i stedet for kortsigtede løsninger.
Derfor gennemfører vi nu denne strategi, som skal skabe Fremtidens Coop. Det bliver et meget enklere og meget mere effektivt Coop med styrket konkurrenceevne og kundeattraktivitet, uanset om det er i vores discountbutikker, supermarkeder eller lokale nærbutikker. Det bliver en stor men nødvendig rejse – og vi vil inddrage både vores kunder og medarbejdere i at bygge Danmarks førende dagligvarekæder,” siger Kræn Østergård Nielsen.
SE OGSÅ: 21-ÅRIG DRÆBT I ULYKKE: BLEV SLYNGET UD AF BILEN
Af de i alt 65 Irma-butikker bliver de største ni lavet om til den nye Coop-kæde, 28 af dem bliver til 365-butikker, 11 mindste til Brugsen og 17 lukker.