Det er et åbent spørgsmål, om Rusland reelt ønsker fred bedømt på de krav, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, stiller for en våbenhvile.
Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.
– De betingelser, som Rusland har stillet, viser, at de ikke rigtig ønsker fred.
– De stiller som betingelse alle de ultimative mål, som de ønsker at opnå med krigen, siger Kaja Kallas.
Udmeldingen kommer, forud for at USA’s præsident, Donald Trump, tirsdag ventes at diskutere et forslag til våbenhvile med Putin.
Ukraine har accepteret forslaget til en 30 dages våbenhvile. Men Rusland har fra start stillet betingelser, som europæerne havde håbet skulle afklares i en fredsforhandling.
Rusland kræver blandt andet garantier for, at Ukraine ikke bliver optaget i Nato. I stedet skal landet ifølge det russiske udspil være neutralt.
Samtidig vil Rusland have garanti for, at soldater fra Nato-lande ikke udstationeres i Ukraine som del af en fredsstyrke.
I stedet foreslår Rusland ubevæbnede, neutrale observatører som garant for, at en våbenhvile overholdes.
Kravene går stik imod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyjs, fredsplan.
Den hvilede på Nato-medlemskab til Ukraine. Det var ifølge Zelenskyj den centrale garanti for, at Rusland ikke gennemføre et nyt angreb på Ukraine.
USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har dog på et møde for Nato-landenes forsvarsministre i februar gjort det klart, at Ukraine må opgivet håbet om Nato-medlemskab som del af en fredsaftale.
Det kræver et ja fra alle Nato-landene, hvis Ukraine skal optages i forsvarsalliancen. Derfor kan USA alene bremse forslaget.
Andre Nato-lande som Ungarn og Slovakiet har dog også givet udtryk for, at de er skeptiske over for at gøre Ukraine til del af Nato.