Storbritannien udviser en russisk diplomat og en diplomatisk ægtefælle.
Det skriver det britiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.
Beslutningen kommer ifølge ministeriet som en gengældelse for to britiske diplomater, der mandag fik tilbagetrukket deres akkreditering og blev beordret til at forlade landet efter anklager om spionage.
Anklager, som det britiske udenrigsministerium kalder fuldstændig falske og “opdigtede for at retfærdiggøre deres (Ruslands red.) stigende chikane af britiske diplomater”.