10. jan. 2025 - 10:57

Ambus aktie stiger markant efter opjustering




Ambu stiger over 13 procent på børsen efter en opjustering fra det danske medikoselskab.

Det er status lidt efter klokken 10.30 fredag.

Selskabet regner nu med en organisk vækst på mellem 11 og 14 procent. Tidligere forventede man at lande i intervallet 10-13 procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning, når man fraregner eksempelvis opkøb eller udsving i valutakurser.

Det kan give et mere retvisende billede af udviklingen i en virksomhed.

Opjusteringen kom torsdag aften.

Selskabet producerer medicinsk udstyr til blandt andet hospitaler.