26. dec. 2024 - 5:46

Bil er kørt i havnen i Svendborg – dykkere på vej til stedet




Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.

Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.

– Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.

Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.

– En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.

– Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer – herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.

– Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.