05. nov. 2024 - 8:06

Vestas ordrebog har aldrig været tykkere end nu




Hos Vestas behøver man ikke være bange for at løbe tør for idéer til, hvad man skal sætte de ansatte til at lave.

Selskabet tog i tredje kvartal af det igangværende regnskabsår nye ordrer ind på vindmøller svarende til en kapacitet på 4,4 gigawatt.

Det betyder, at man alene, når det gælder turbiner, har ordrer liggende til en værdi af 28,3 milliarder euro, og det er aldrig set højere.

Tæller man serviceforretningen med, svulmer ordrebogen til 63,4 milliarder kroner, hvilket er 9,4 milliarder euro højere end for et år siden.

Vestas omsatte for 5,2 milliarder euro i kvartalet og opnåede et resultat efter skat på 127 millioner euro i perioden.