17. sep. 2024 - 10:37

Brand bryder ud i moské




Høje flammer er set blæse ud at taget på en moské, hvor både politiet og brandvæsen har været rykket ud

Ifølge brandvæsen har der foregået en heftig brand i en moské, som formentlig blev reddet på grund af beredskabets indsats.

Branden brød ud i moskeen mandag eftermiddag omkring klokken 17.24, og kort efter var området fyldt af blå blink fra udrykningskøretøjerne.

“Da jeg landede dernede, brændte det lystigt i tilbygningen,” siger indsatsleder Niklas Kristensen fra Vestsjællands Brandvæsen til TV 2 Øst.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser tirsdag morgen, at det var moskeen på Smithsvej i Holbæk, som brød ud i brand.

‘Der var kraftig røgudvikling fra branden, men der var ikke fare for, at flammerne ville sprede sig til andre bygninger,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Ifølge brandvæsenet blev branden relativt hurtigt slukket, men billeder fra stedet viser, at store flammer var brudt ud igennem taget.

Branden er umiddelbart startet som følge af renovering af bygningen.

“Men politiet vil nu undersøge brandårsagen nærmere,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ingen personer er kommet til skade.