17. sep. 2024 - 10:15

Person kvæstet på villavej




Sent mandag aften var politiet massivt til stede ved en villa, hvor flere betjente var klædt i DNA-dragter.

Vagtchefen oplyser til Ekstra Bladet, at en person er kommet til skade.

Man var talstærkt til stede i området, hvor betjentene var iført DNA-dragter, for ikke at ødelægge spor inden teknikerne kom.

“Vi er på stedet for at undersøge et mistænkeligt forhold. Vi kommer i hvert fald til at være der nogle timer endnu,” fortalte vagtchefen Jakob Tofte i går til Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Efterfølgende kom mere politi til stedet.

Man havde da også afspærret et større område på Vinkelvej i Gilleleje, for at kunne arbejde i fred.

“Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad det drejer sig om, men borgere i området skal ikke være bekymrede,” afslutter Jakob Tofte.

Man forventer, at Nordsjællands Politi melder ud hvad det har drejet sig om, i løbet af tirsdagen.

ONP følger sagen og opdaterer, når der er nyt …