14. sep. 2024 - 10:08

Hjælpeløst dyr i sø: Bekymrede borgere ser til




Flere bekymrede borgere kunne blot se til, mens en meget tilskadekommen dyr svømmede rundt ude i en populær sø

Fredag eftermiddag er en and kommet i alvorlig knibe, mens den har svømmet rundt i Slotssøen i nordsjællandske Hillerød.

Heldigvis for anden spottede nogle snarrådige borgere det lille dyr, og kom den til undsætning.

“Nogle bekymrede borgere har set anden have problemer ude i søen og tilkaldt hjælp. Det tyder meget på, at den har brækket vingen,” siger redaktionens udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her bliver anden indfanget og lagt ned i en transportboks

Kort efter anmeldelsen omkring klokken 13.00 ankom Falck Dyreredning til søen for at hjælpe anden.

Med brød blev den lokket i nærheden af kanten og indfanget med et net.

“Anden er efterfølgende kommet ned i en transportboks og er blevet taget med af Falck,” siger vores udsendte.

Redaktionen er ikke bekendt med, hvad der efterfølgende er blevet gjort med anden. Det er samtidig også ukendt, hvordan den er kommet til skade.