10. sep. 2024 - 22:13

København: Kendt kebabhus i brand




Tirsdag aften måtte Hovedstadens beredskab rykke ud til en melding om brand i et tag på et kendt kebabhus.

Københavns Brandvæsen rykkede talstærkt ud til aften, da flere meldinger gik om ild i et tag på en restaurant på Nørrebro.

Brandvæsenet og politiet er talstærkt til stede på adressen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Da brandvæsenet ankom til stedet kunne de konstatere at der var ildebrand.

Branden var dog ikke startet i taget som først antaget.

Ved deres ankomst viser det sig, at der er tale om brand i et udvendigt ventilationsrør fra restauranten Kösk Kebab på Nørrebro.

Der var også udbrudt en mindre brand på stueplan.

Redaktionens udsendte melder om en kraftig røglugt i området omkring restauranten.

De vurderer branden til at være under kontrol, og der er ingen meldinger om personskade.

Opdatering:

‘Branden er nu helt slukket og det har primært været brand i udvendigt ventilationsrør. Alle beboer kan vende retur til deres lejligheder og skadestedet vil blive overdraget til Københavns Politi og skadeservicefirma indenfor kort tid’, informerer Hovedstadens Beredskab på X.