06. sep. 2024 - 16:59

Deler frygtelige og nye detaljer




Rystende detaljer kommer nu frem i sagen om trafikdrabet på en 16-årig knallerkører, som i aftes mistede livet

En 16-årig dreng fra Dianalund mistede torsdag aften livet i en ulykke, da han stod i vejkanten på Tjørntvedvej i vestsjællandske Stenlille med sin kammerat og sin knallert og ledte efter en telefon, han havde mistet.

Færdselsulykken skete ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, da en 18-årig mand fra lokalsamfundet kom kørende i høj fart uden kørekort, påvirket af alkohol og kørte direkte ind i den 16-årige dreng.

Køretøjet, som den 18-årige kørte i, var uinregistreret, oplyser politiet.

‘Pludselig kom bilen med høj hastighed kørende og ramte først kammeratens bil og dernæst den 16-årige, som blev slynget ud på marken,’ oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billederne i artiklen er få timer efter

Kort efter sammenstødet ankom et hav af udrykningskøretøjer til stedet, og en lægehelikopter fragtede den 16-årige dreng til Rigshospitalet, hvor han senere på natten afgik ved døden.

Den 18-årige mand blev klokken 22.43 anholdt og sigtet for uagstomt manddrab, kørsel uden førerret og spirituskørsel. Han vil i løbet af fredag blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

De pårørende til den 16-årige dreng er blevet underrettet.

Tydeligt berørte folk er fredag mødt op på ulykkestedet.