Sort røg vælter op over det centrale Horsens fredag eftermiddag. Det rapporterer Horsens Folkeblad. Der er meldinger om et højt brag.
Hos politiet siger man til mediet, at der er kommet en 112-alarm om brand i området ved Jessensgade.
Såvel brandvæsenet som politiet er rykket ud til Jessensgade, hvor der er udbrudt brand i en bygning, skriver politiet i et opslag på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der er tale om et parkeringshus, skriver Horsens Folkeblad, som også beretter om udrykning med ambulance.
Sydøstjyllands Brandvæsen oplyser, at beredskabet er på stedet.
– Vi er på stedet med 4 køretøjer og 8 mand indtil videre, skriver beredskabet fredag eftermiddag.