19. jan. 2023 - 20:37

Se billederne: Demonstranter begraver Socialdemokratiet




Socialdemokratiet – DK’s forhenværende arbejderparti, står de på en kiste ved en demonstration i Aalborg, der fandt sted torsdag.

Anledningen var, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har præsenteret et forslag om at afskaffe Store Bededag. Fra 2024 skal Store Bededag – som altid falder på en fredag – altså være en almindelig arbejdsdag.

Regeringens begrundelse for forslaget er, at de penge, som afskaffelsen giver til statskassen, skal bruges til at øge forsvarsbudgettet.

Danmark har andre medlemmer af forsvarsalliancen NATO underskrevet en hensigtserklæring om fremover at bruge to procent af det årlige bruttonationalprodukt på forsvaret. Men allerede den forrige rent socialdemokratiske regering havde besluttet sig for at leve op til hensigtserklæringen. Det gjorde regeringen i lyset af den russiske invasion af Ukraine i februar sidste år.

Store Bededag er en ren dansk opfindelse, så en dansk regering kan godt afskaffe helligdagen. Dertil kommer, at den nuværende regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne tilsammen kan mønstre et snævert flertal. Så regeringen kan altså gennemføre afskaffelsen, hvis den vil.

Men det er der stor utilfredshed med i bl.a. fagbevægelsen i lyset af, at Socialdemokratiet historisk set har kæmpet for mere frihed, mere fritid og bedre arbejdsforhold til lønmodtagerne.

Og det kommer til udtryk på flere måder – bl.a. ved demonstrationen i Aalborg.