En lastbil har påkørt en motorvejsbro, og det har resulteret i kaos for motorvejsbilister. Vejdirektoratet oplyser, at køen er tiltagende
Torsdag eftermiddag ved 16-tiden snor en omkring ti kilometer lang kø sig langs en travl motorvejsstrækning, hvor tusindvis af bilister holder i kø.
Ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet skyldes køen, at en lastbil har påkørt en motorvejsbro.
(Artiklen fortæstter under billedet)
Uheldet er sket på Hillederødmotorvejen i retning mod København mellem <5> Værebrovej og <4> Klausdalsbrovej.
Københavns Vestegns Politi er sammen med øvrigt redningsmandskab ankommet til stedet og har i den forbindelse afspærret højre spor omkring tilkørselsrampen.
Ifølge brandvæsenet er lastbilchaufføren uskadt, men uheldet har resulteret i mindre skader på broen samt olier på kørebanen, som nu skal fjernes.
Vejdirektoratet oplyser klokken 16.05, at køen af biler strækker sig hele vejen fra uheldsstedet til Værløse.
Der er i skrivende stund ikke nogen tidshorisont for genåbning af motorvejen.
Anmeldelsen af færdselsuheldet er indløbet klokken 15.22.