Torsdag morgen er mange bilister i København blev standset i trafikken af demonstranter. Det er en decideret trafikal hovedpulsåre, der er blevet blokeret.
De fleste kender til stressen man kan have, når man skal haste på arbejde om morgenen.
Torsdag morgen er bilister på H.C. Andersens Boulevard i København blevet stoppet af klimakampagnen Nødbremsen.
Billeder fra stedet viser, at flere bilister er synligt utilfredse med den igangværende demonstration.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Mere præcist drejer det sig om krydset mellem Ny Kongensgade og H.C. Andersens Boulevard.
Her har aktivisterne taget plads midt i fodgængerfeltet.
Politiet er naturligvis også til stede – de har brugt demonstrationen som en mulighed for at tage en snak med nogle af de deltagende demonstranter.
Redaktionens udsendte på stedet oplyser, at alle demonstranterne efterfølgende er blevet anholdt.
“Byggeriet af alle nye motorveje i Danmark skal stoppes omgående og for altid. Det gælder også udbygning og forlængelse af eksisterende motorveje.”
Sådan beskriver de det selv på deres hjemmeside.