En bilist har lørdag formiddag ramt en knallertkører i et sammenstød ved Gauerslundhallen på Fælleshåbsvej i Børkop nær Fredericia.
Både politi og ambulance er i skrivende stund til stede i området.
Det er sket kl. 09.35, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, til Vejle Amts Folkeblad.
Vagtchefen kan ikke sige noget om tilstanden hos de personer, der har været involveret i sammenstødet.
“Men ingen er i kritisk tilstand,” siger han.