I det seneste år har 11 personer fået lov til at skifte juridisk køn, selvom de ikke var fyldt 18 år, da de ansøgte.
Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Jyllands-Posten.
Ifølge den danske cpr-lov skal en ansøger være fyldt 18 år, før de kan søge om et juridisk kønsskifte.
Hvis du ikke føler dig som det køn, du blev tildelt ved fødslen, kan du ansøge om at få et cpr-nummer og en juridisk status, der svarer til det køn, du i stedet identificerer dig med.
Det er der, der kaldes et juridisk kønsskifte.
Godkendelserne skyldes en række domme mod blandt andet Storbritannien og Frankrig i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ifølge Jyllands-Posten.
Her har domstolen på forskellig vis fastslået, at det kan være en krænkelse af menneskerettighederne, hvis et kønsskifte ikke anerkendes.
Det gjorde Justitsministeriet sidste år Indenrigs- og Sundhedsministeriet opmærksomme på, skriver avisen.
Sidste år kunne netmediet Altinget beskrive et brev, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) havde sendt til Folketinget.
Her fremgik det, at man nu vurderede, at det kunne være i strid med Danmarks forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Samtidig beklagede ministeren, at hendes ministerium ikke havde været opmærksom på problematikken tidligere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker ikke at stille op til interview med Jyllands-Posten. Ministeriet afviser at oplyse avisen om de pågældendes alder og køn.
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet er Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved at blive revideret.
Når det arbejde er afsluttet, vil regeringen kigge på, om der er behov for en ændring af cpr-loven, oplyser ministeriet til Jyllands-Posten.
Det har været muligt juridisk at skifte køn siden 2014 i Danmark. Den tidligere socialdemokratiske regering ønskede, at aldersgrænsen skulle fjernes, men det var Venstre imod.