23. aug. 2024 - 9:32

Eksplosionsbrand i virksomhed på havn




Lige nu foregår en massiv udrykning til en eksplosionsbrand, hvor man ikke ved, om mere vil eksplodere.

En havn er lige nu godt fyldt med blå blink.

Der er udbrudt brand, og den er startet af en eksplosion.

Til at starte med, var det egentlig en automatisk brandalarm, der var gået.

På stedet viser det sig, at situation er særdeles alvorlig.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Mange udrykningskøretøjer på stedet.

Brandalarmen lød på, at der var brand i en bygning.

Mere konkret rykkede de ud til Lantmännen Cerealias (Havnemøllerne) store anlæg på havnen i Vejle.

‘Der har været en eksplosion, men vi kan ikke umiddelbart vurdere, om der kommer en ny og større eksplosion, og derfor har vi tilkaldt flere biler og folk,’ forklarer Thomas Dietz til Vejle Amts Folkeblad.

De skriver også, at der er omkring 20 brandfolk på stedet.

En drone er sendt i vejret, og stigevognen benyttes til at indsætte røgdykkere i bygningen.

Masser af medarbejdere på Lantmännen Cerealias er blevet evakueret på stedet. De omkring 20-25 mennesker har nu fået lov at gå ind i administrationsbygningen.

Al disponibelt mandskab fra stationen i Vejle er rykket ud til stedet. Derfor er der blevet tilkaldt assistance fra både Fredericia, Børkop og Egtved.

Branden er ikke længere kategoriseret som en bygningsbrand, men som en industribrand, der altså startede ved en eksplosion.

I går gæstede kongeparret Vejle, men branden er brudt ud efterfølgende, og afsejlingen foregik sikkert.

ONP følger udviklingen på stedet.