23. aug. 2024 - 8:46

Stor fælles carport ædt af flammer




Natten til fredag er en carport brudt i brand ved et lejlighedskompleks. Carporten huser normalt biler fra beboerne, der bor i komplekset.

Klokken 03.18 natten til mandag, modtog alarmcentralen en melding om, at der var ild i en carport

Beboerne i området blev vækket af blå blink, da brandvæsnet 10 minutter senere ankom med udrykning.

Billeder viser, at carporten er meget medtaget af de store flammer, der også resulterede i en enorm røgdannelse i området.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

I området ligger der flere lejlighedskomplekser.

Redaktionen har modtaget et tip fra en beboer i nærheden, der fortæller at brandvæsnet stadig var på stedet omkring 04.30.

Carporten, der ligger ved Digevej i Næstved, huser normalt en del biler fra beboerne, der holder til i komplekset.

Der er endnu ingen informationer om, hvordan branden er startet.

ONP er ikke bekendt med omfanget af skaderne efter branden, og der er samtidigt ikke fremkommet oplysninger om implicerede biler.