Onsdag formiddag rykkede brandvæsnet talstærkt ud til en melding om brand i en stor dansk virksomhed.
Medarbejdere i virksomheden kan nok se frem til en lidt længere pause onsdag formiddag. Her blev de nemlig evakueret grundet silobranden. Det beskriver Folketidende i en artikel.
Derfor måtte Lolland-Falster Brandvæsen også hurtigt rykke ud til adressen, på Højbygårdsvej i Holeby.
Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Nis Henriksen, fortæller at politiet, der også rykkede ud til branden, en halv time efter anmeldelsen kunne forlade stedet.
“Opgaven består nu i at få slukket gløderne,” siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Virksomheden, der er tale om, er MARIBO.
“MARIBO er et brand i DLF Beet Seed, en international forædlingsvirksomhed med et netværk af datterselskaber, salgskontorer, distributører og agenter i omkring 30 lande,” skriver de på deres hjemmeside.
Både deres hovedkontor og frøfabrik ligger på adressen, hvor brandvæsnet i øjeblikket er til stede.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne. Ej heller nogle oplysniger om, hvordan branden skulle være opstået.