20. aug. 2024 - 15:02

Mænd troede de skulle mødes med escortpige: Fik ubehagelig overraskelse




Mandag aften tikkede en anmeldelse ind hos politiet. Her skulle ‘et større antal mænd’ være mødt op på en adresse i håb om at møde en escortpige. Så nemt gik det dog ikke.

Klokken 19.15 mandag aften fik politiet anmeldelsen, der lød på en mistænkelig strøm af mænd på en adresse.

Fælles for dem alle, var at de kom og spurgte efter ‘Helene’.

Ifølge anmelderen har nogle af mændene oplyst, at de havde fået kontakt til ‘Helene’ gennem en escortside. Her var de blevet bedt om at overføre nogle penge i bytte for adressen, hvor ‘Helene’ skulle opholde sig.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto

Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i tirsdagens version af døgnrapporten.

Beboerne i området omkring Københavnsvej i Roskilde, hvor mændene skulle være kørt til, hævder at de intet kender til ‘Helene’. Ej heller nogen escortvirksomhed i området.

Politiet meddeler, at de endnu ikke har modtaget nogle henvendelser fra mænd, der skulle være blevet fusket af ‘Helene’. De opfordrer dog til, at man anmelder bedrageriet, hvis det skulle være tilfældet.