16. aug. 2024 - 9:07

Falder i søvn bag rattet og pløjer rundkørsel




En mand er angiveligt kørt galt, efter han er faldet i søvn bag rattet. Politiet er fremme på stedet

Midt- og Vestsjællands Politi er natten til fredag rykket ud til en rundkørsel på Rute 23 i Jyderup ved Holbæk, hvor der har været en anmeldelse om et færdselsuheld.

Fremme på stedet fandt betjente en personbil, der var kørt af vejen og holdt ude på græsset, efter føreren havde mistet herredømmet over køretøjet.

Den mandlige fører var selv kommet ud af bilen, og han har ifølge vores udsendte forklaret til politiet, hvorfor uheldet skete.

“Han er eftersigende faldet i søvn bag rattet og derfor kørt op over rundkørslen og endt med at sidde fast i græsset,” siger vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På billeder fra stedet kan man se, at vragdele fra den forulykkede bil ligger spredt ud over et mindre område.

Efterfølgende er et fejeblad kommet til uheldsstedet og har kørt den pågældende bil væk.

Der er ikke nogen personer, der er kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

Redaktionen er ikke bekendt med, om den mandlige chauffør er blevet sigtet for at have forårsaget uheldet.