Politiet og redningsmandskabet er massivt til stede ved et uheld, hvor en lastbil og en personbil er kørt frontalt sammen. En mand er netop afgået ved døden.
Der er fortsat mange udrykningskøretøjer på stedet, hvor ulykken er sket. Den 73-årige blev fløjet til sygehuset, men er netop afgået ved døden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Bøje Hansen, til TV Midtvest.
Der er fortsat spærret på rute 13 mellem Gråmose og Klode Mølle, hvorfra den 73-årige blevet fløjet til Skejby.
Den mandlige chauffør af lastbilen er kommet lettere til skade, skriver mediet.
En bilinspektør er netop landet på stedet og man er i gang med at undersøge, hvad der er gået forud for uheldet.
Politiet har ikke mange oplysninger på nuværende tidspunkt, men vagtchefen kan oplyse, at personbilen er havnet i den modsatte banen, hvor den er stødt sammen med lastbilen.
“En personbil er kørt frontalt sammen med en lastbil, og indtil videre er det ukendt, hvorfor han kom over i den anden vejbane”, oplyser vagtchefen.
De pårørende er ved at blive underrettet.