09. aug. 2024 - 9:57

Toårig pige voldtaget og filmet




To mænd er fortsat varetægtsfængslet i en uhyggelig sag, hvor de er anklaget for at have udsat en blot toårige pige for overgreb

En 37-årig mand er sigtet for at have gennemført en fuldbyrdet voldtægt af en toårige pige.

Under overgrebet filmede manden sig selv, mens han gennemførte voldtægten i form af samleje med den lille pige, lyder det i sigtelsen.

En anden mand i sagen – en 44-årig – er også anklaget for sin rolle i den grusomme voldtægt.

Han er ifølge TV Midtvest sigtet for at tilskyndet den mistænkte voldtægtsforbryder til at gennemføre overgrebet og derudover for at have optaget og delt videoen.

Begge mænd har torsdag fået forlænget deres varetægtsfængslinger frem til forløbeligt den 2. sepetember, hvor retten igen skal tage stilling til en forlængelse.

Manden, som er anklaget for at voldtage den toårige pige, erkender sig delvist skyldig, mens den anden mand nægter sig skyldig.

Varetægtsfængslingen er idømt af en dommer ved Retten i Holstebro, og overgrebene tager sig også udgangspunkt i området omkring den jyske by.

Sagen tog sin begyndelse tilbage i april, hvor den 37-årige mand i første omgang blev varetægtsfængslet for den fuldbyrdede voldtægt af pigen.

Voldtægten skal ifølge politiet være sket forud for den 1. juli 2023.

Politiet mener på nuværende tidspunkt, at der er grund til at tro, at andre personer er kommet i besiddelse af videomaterialet fra sagen, oplyser anklager Line Amby Svensson til TV Midtvest.

Grundlovsforhøret er blevet holdt for lukkede døre, og derfor er der ikke flere oplysninger i offentligheden. Samtidig er dele af sagens detaljer udeladt af hensyn til karakteren.