08. aug. 2024 - 21:59

Massiv brand på Amager: Røgskyer kan ses fra Vestegnen




Torsdag aften er politiet og brandvæsnet rykket massivt ud til en brand, som giver voldsom røgudvikling. Der kommer til at gå længere tid, før der er slukket på stedet.

Der er udbrudt brand på Z-vej på Prøvestenen, men flere læsere har sendt billeder ind, hvor man kan se de enorme røgskyer i flere byer.

Branden er startet i noget metalskrot og der er mange styrker på stedet, hvor man fortsat er i gang med at slukke på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandvæsnet har fået mange opkald om den voldsomme brand og røgen er set fra flere steder i København og hele vejen til Hvidovre på Vestegnen.

Brandvæsnet kommer til at være på stedet i flere timer endnu, da der er tale om en omfattende opgave.