07. aug. 2024 - 18:04

Kampklædt politi gør klar til uroligheder ved Parken




Flere tusinde fans strømmer onsdag aften til Parken, hvor FCK er klar til at tage i mod tjekkiske Banik Ostrava. Sammen med de mange fans, er politiet også at se omkring stadion.

Selvom kampen først spilles klokken 19, er de mange fans allerede i gang med at varme op til en stor kamp i kvalifikationen til UEFA Europa Conference League.

Der er mange fans, der har taget turen fra Tjekkiet og i gang med at indtage Parken. Politiet holder derfor et nøje øje med de mange fans, så man kan stoppe eventuelle uroligheder, hvis de opstår.

(Artiklen fortsætter under billedet)

For at sikre, at de to fanklubber ikke støder sammen og skaber uroligheder, har FCK lavet forskellige indgange til fansene, så de ikke tørner sammen på vej til stadion.

“Banik-fans ankommer via Gunnar Nu Hansens Plads til D-tribunen. Af sikkerhedsmæssige årsager opfordres alle FCK-fans derfor til at ankomme og forlade Parken via Øster Alle”, skriver FCK på sin hjemmeside.

Politiet er mødt op med mange betjente og flere vogne som patruljer i hele området omkring Parken. Der er dog ikke kommet melding om uroligheder i området.