29. jul. 2024 - 21:07

‘Det tyder på, at de har fundet en død’




Der er meldinger om en et mulig fund af en død person. Flere udrykningskøretøjer er til stede omkring en adresse

Mandag aften ved 19-tiden er en akutlægebil og en ambulance sammen med Sydøstjyllands Politi til stede på Haderslevvej i Kolding.

Her har beredskabet blandt andet sat en drone op, mens betjente arbejder omkring en adresse.

Vores udsendte oplyser, at noget tyder på, at der kan være fundet en død person på stedet.

“Der står pårørende omkring findestedet, og både betjente, lægen og reddere arbejder stille og roligt,” lyder det fra vores udsendte.

Samtidig er der en række andre årsager til, at redaktionens udsendte vurderer, at der er fundet en død person, men dem vælger redaktionen at udelade.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses blandt andet en læge ankomme

Billeder fra stedet viser, at en akutlægebil, en ambulance og mindst tre politibiler er ved adressen.

Redaktionen har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi, men vagtchefen er endnu ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Redaktionen opdater når der er nyt.