Redaktionens udsendte oplyser, at næsten alle køretøjer bliver kontrolleret i en stor aktion, hvor op mod 25 betjente deltager
Torsdag eftermiddag og tidlig aften foretager politiet sammen med andre myndigheder en stor kontrol af bilister, hvor fokus særligt er på blandt andet spiritusbilister.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kontrollen foregår omkring Skagen og sker i anledningen af Skagen uge 29, der også er kendt som Hellerup-ugen, hvor festglade mennesker vrimler til byen.
“Op mod 25 betjente samt Motorstyrelsen og Færdselsstyrelsen er til stede ved aktionen, der finder sted omkring Shell-tanken på vej ind mod Skagen,” oplyser vores udsendte, der tilføjer:
“Mange bilister har fået lov at puste i alkometeret, og de fleste køretøjer bliver kontrolleret.”
Kontrollen er startet omkring klokken 15 og er ved 18-tiden stadig i gang. Det er ukendt, hvor lang tid dagens aktion vil vare.
Redaktionen er heller ikke bekendt med, hvor mange sigtelser politiet har udstedt.
Se billeder fra kontrollen nederst: