13. jul. 2024 - 14:16

Vig Festival: Regndans, store smil og en knaldrød gummibåd




Man er ikke i tvivl om, at det er vådt på Vig Festival, men det afholder ikke de mange glade gæster fra at troppe op til noget, der er intet mindre end en folkefest.

Birthe Kjær er et særdeles folkekært navn, og det er vel de færreste danskere, der ikke har hørt de store dansktop-hits, hun står bag.

Dette var også helt tydeligt da den 75 årige artist gik på Store Scenen her på Vig Festival.

Der blev nemlig skrålet med på de fleste af sangene.

Særligt den folkekære klassiker ‘Pas På Den Knald Røde Gummibåd’, hvor publikum også sendte en knald rød gummibåd rundt på pladsen.

Festivaldagene fortsætter gennem regnen, og det får altså ikke lov at slukke humøret på pladsen i Vig.