13. jul. 2024 - 8:19

Fem personer er på hospitalet efter soloulykke




Fem personer i 20’erne er blevet kørt på hospitalet efter en soloulykke i Frederikssundsvejstunnelen i København

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup lørdag morgen.

De fem personer befandt sig i samme bil.

Det er uklart, hvad der er sket forud for ulykken.

Hovedstadens Beredskab har lørdag morgen advaret om, at der kan være meget vand på vejene.

– Jeg har ikke hørt noget om akvaplaning. Vi er ved at undersøge det, siger Svejstrup.

Han kan ikke oplyse noget om tilstanden på de fem personer.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 05.24. 

Begge spor i indadgående retning i tunnelen er blevet spærret, men det er fortsat muligt at køre fra Hillerødmotorvejen og videre mod København.

I stedet bliver man dirigeret over tunnelen og ned igen på den anden side.

Det er en bilinspektør, der har til opgave at undersøge alvorlige trafikulykker. 

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.