Politiet er til stede på Dyrskuepladsen i Roskilde, efter at en kørende traktor ramte en person under oprydningsarbejdet efter Roskilde Festival.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.
– Personen blev efterfølgende erklæret død.
På X skriver politiet videre, at “vi foretager undersøgelser på stedet og arbejder på at fastlægge, hvilke omstændighederne der gik forud for ulykken”.
– Den afdøde person er endnu ikke identificeret, men formodes at være udenlandsk statsborger.
Til Ritzau oplyser vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Lasse Jensen, at politiet formoder, at der er tale om en ulykke.
Han tilføjer, at man må ringe 114, hvis man savner en person, som torsdag har befundet sig på Dyrskuepladsen i Roskilde.