Lørdag formiddag er en frakørsel på motorvejen blevet spærret, da en bus er brudt i brand.
Politiet og beredskabet er ankommet til stedet, hvor man netop har fået slukket branden i bussen.
Frakørslen er dog fortsat spærret.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Afkørsel 57 Horsens S på E45 i sydgående retning er spærret”, lyder det i opslaget.
Et bjærgningskøretøj er tilkaldt til stedet, hvor man arbejder på at få flyttet bussen, så trafikken igen kan glide.
Politiet opfordrer bilisterne til at anvende afkørsel 56B Horsens C eller 58 Hedensted.