30. jun. 2024 - 19:41

Tre dræbt i flystyrt på fransk motorvej




Tre personer blev dræbt, da et mindre passagerfly søndag eftermiddag styrtede ned på en motorvej øst for Frankrigs hovedstad, Paris.

Det oplyser fransk politi ifølge nyhedsbureauet AFP og avisen Le Parisien.

De omkomne er to mænd og en kvinde.

Flyet, der var af typen Cessna 172, havde plads til fire personer om bord.

Le Parisien viser videooptagelser af det forulykkede fly, der ligger brændende i midterrabatten på motorvejen.

Ifølge de foreløbige oplysninger tyder noget på, at flyet ramte et elkabel, oplyser en politikilde til AFP.

Ingen biler skal være ramt, da flyet styrtede ned på motorvej A4 ved Noisiel øst for Paris.

Politiet har afspærret den pågældende strækning af motorvejen, hvilket har forårsaget lange bilkøer.