Valgdeltagelsen søndag ser ud til at blive den højeste, Frankrig har set i 38 år ved første runde af parlamentsvalget.
Søndag klokken 17 havde 59,39 procent af vælgerne afgivet deres stemme ved valget til Nationalforsamlingen i Frankrig.
Dermed har den – allerede tre timer inden valglokalerne lukker – oversteget den endelige valgdeltagelse ved første valgrunde i 2022.
Det viser tal fra det franske indenrigsministerium ifølge Reuters.
Ved første runde af valget til Nationalforsamlingen i juni 2022 havde 47,5 procent af vælgerne stemt, inden valglokalerne lukkede klokken 20.
Dermed har Frankrig kurs mod den højeste valgdeltagelse i første runde af et fransk parlamentsvalg siden 1986.
En prognose fra de to analyseinstitutter Ipsos og Elabe viser ifølge fransk tv, at den endelige valgdeltagelse søndag kan ende mellem 67,5 og 69,5 procent.
Også klokken 12 meldte det franske indenrigsministerium om en høj foreløbig valgdeltagelse.
Valgstederne åbnede søndag morgen klokken 08, og de sidste valgsteder lukker klokken 20. Herefter ventes de første valgstedsmålinger.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udskrev valg, da det stod klart efter EU-parlamentsvalget 9. juni, at hans alliance ville gå markant tilbage.
Mens Macrons Renaissance-parti og dets allierede i Besoin d’Europe-alliancen fik 14,6 procent af stemmerne, sejrede National Samling (RN) stort med 31,4 procent af de franske stemmer.
Det indvandrings- og EU-kritiske National Samling ventes også at blive det største parti ved søndagens parlamentsvalg.
Partiet står ifølge de seneste målinger til at få mellem 35 og 37 procent af stemmerne, skriver nyhedsbureauet AFP.
Venstrefløjsalliancen Den Nye Folkefront (NFP) ventes at få støtte fra mellem 27,5 og 29 procent af vælgerne, mens Emmanuel Macron og hans allierede i centrumalliancen Ensemble står til at få 20-21 procent af stemmerne.
I Frankrig er der flertalsvalg i enkeltmandskredse, og de franske parlamentsvalg forløber over to runder.
Søndag afholdes første runde. Her skal vælgerne i hver kreds først vælge mellem alle partiernes kandidater.
Hvis ingen i en given kreds opnår mindst halvdelen af alle stemmer, skal vælgerne stemme igen ugen efter i den pågældende kreds.
Her reduceres kandidatfeltet oftest til de to kandidater, der fik flest stemmer i første runde.