Torsdag har Østre Landsret idømt den 30-årige Adam Touhou fem års fængsel. Han dømmes for at have hvervet sin ven til terror. Han blev dømt seks år i byretten. Han udvises for bestandig.
Det skriver Ritzau.
I 2021 blev han dømt 6 års fængsel ved Københavns Byret. Nævningetinget ved landsretten har dog besluttet at tildele den tiltalte en mildere straf på 5 år.
Retsformanden siger, at der har været en uenighed om straffens længde – 12 ud af 18 stemte for at nedsætte straffen til 5 års fængsel. Sagen er den første af sin slags i landsretten.
Adam Touhou tog i 2013 kontakt til sin barndomsven, hvor han opfordrede ham til at tage til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.
Det gjorde vennen, og han blev i 2018 idømt tre års fængsel for sit to måneder lange ophold hos Islamisk Stat. Her lærte han bl.a. at bruge våben. Også han blev udvist.
ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER