19. jun. 2024 - 16:06

Voldsom brand bryder ud i boligkvarter




En voldsom brand i en varevogn har spredt sig til en nærliggende bygning. Flere brandbiler er sammen med politiet på stedet.

Onsdag klokken 14.30 har Nordsjællands Politi i selskab med brandvæsenet modtaget en anmeldelse om brand i et større køretøj på Mesterlodden i Gentofte.

Derfor er en patruljevogn og flere brandbiler rykket hastigt ud mod adressen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Varevognen er her indhyllet i flammer

Ved ankomst til var en varevogn fuldstændig indhyllet i flammer, og der var bekymring for, at branden kunne sprede sig til en nærliggende bygning.

Derfor blev flere røgdykkere hurtigt indsat for at foretage slukning, men flammerne lykkedes alligevel med at få fat i dele af huset, før de blev bekæmpet.

Bygningen har derfor fået brandskader, mens varevognen er fuldstændig udbrændt. Ingen personer er til gengæld kommet noget til.

Det bliver nu en opgave for Nordsjællands Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden herunder årsagen.