En 33-årig mand er blevet dømt i Danmark. Han har slået sin kæreste flere gange i ansigtet på en parkeringsplads.
3 måneders ubetinget fængsel og udvisningsadvarsel.
Sådan lød ordene, der kom efterfulgt af dommerens hammer ved Retten i Esbjerg i dag.
En 33-årig islandsk mand har nemlig modtaget sin dom for at have slået sin kæreste på en parkeringsplads netop i Esbjerg.
En politiassistent, der egentlig havde fri og blot var sammen med sin søn, opdagede voldshandlingen og greb ind.
Den årvågne politiassistent kom altså kvinden ’til undsætning,’ som Sydjyllands Anklagere skriver det på det sociale medie X, hvor de også skriver om dommen.