11. jun. 2024 - 22:33

Maskerede mænd smadrer PureGym i Gellerup




Mindst tre masskerede mænd er set løbe op til PureGyms fitnesscenter og smadre glasfacaden

Fitnesskæden PureGym har fået smadret et af deres centre på Gudrundsvej i et kvarter i Gellerup i Aarhus-bydelen Brabrand.

Her viser billeder fra stedet, at fitnesscentret har fået deres glasfacade ødelagt. Presse-fotos.dks udsendte har været i kontakt med nogle vidner til episoden.

“Jeg har talt med nogle drenge foran centret, der fortæller, at glasset blev smadret i søndags. De siger, at det var tre til fire masskerede mænd, der om aftenen løb hen og smadrede ruderne og løb igen,” siger vores udsendte.

Motivet til hærværket er på nuværende tidspunkt ukendt, men under andre episoder har kriminelle personer udsat PureGyms centre for hærværk, fordi kæden ifølge dem har udtalt sig om krigen mellem Israel og Hamas. Det er ukendt, om det er samme tilfælde i Gellerup.