Flere personer er set flygte fra et voldsomt færdselsuheld i et boligkvarter. Et større område omkring stedet er afspærret
Tirsdag aften er Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med ambulancetjenesten rykket ud til et færdselsuheld mellem to biler.
Det hårde sammenstød er sket på Kvaglund i Esbjerg, hvor køretøjer ved 21-tiden stadig holder smadret.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge vores udsendte er der stor mystik omkring uheldet, da flere personer er set flygte fra stedet umiddelbart efter hændelsen.
“Politiet har endnu ikke kunne opstøve dem. Jeg ved ikke, om det kan være banderelateret, men der er gang i området for tiden,” lyder det fra vores udsendte.
Billeder fra stedet viser, at et større område omkring uheldet er blevet afspærret med politiets afspærringsbånd. En ambulance er også set på stedet.
ONP forsøger at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi, men det har indtil videre ikke været muligt.